Klimaændringsdiskussion: Salzburg AG-chef opfordrer til nye tilgange!

Klimaændringsdiskussion: Salzburg AG-chef opfordrer til nye tilgange!

Klimaændringer er fortsat et varmt emne i diskussionen, ikke kun i politik, men også i økonomien. Michael Baminger, chefen for Salzburg AG, udtrykker sig klart, når det kommer til udfordringerne ved klimaændringer. I sine seneste udtalelser beskriver han tvivlen om menneskeskabte klimaforandringer som en del af mangfoldigheden af ​​meninger. Baminger mener dog, at den videnskabelige dokumentation, der understøtter denne ændring, er klar og understreger vigtigheden af ​​åbne diskussioner om de bedste foranstaltninger til at bekæmpe denne krise. »I skal diskutere, hvad vi kan gøre,« siger han, som danner grundlaget for vigtige samtaler i energibranchen.

Energitransformation, som Baminger anser for stadig nødvendig, spiller en væsentlig rolle. Han gør det klart, at alle tre poler i energibranchen - økologiske, økonomiske og tekniske aspekter - skal inddrages i debatten. "I de senere år har vi ofte kun fokuseret på økologi, hvilket har ført til en ubalance," konstaterer han. I stedet handler det om åbent at diskutere de modstridende mål mellem disse områder. "Men det betyder ikke, at vi skal give op på energiomstillingen," fortsatte Baminger.

Klimabeskyttelse i harmoni med social retfærdighed

Uden videre er det vigtigt at forbinde lyset for enden af ​​tunnelen med udsigten til social retfærdighed. Klimabeskyttelse har kun en chance for succes, hvis den er i overensstemmelse med social retfærdighed. I Tyskland støtter omkring 69 procent af befolkningen energiomstillingen, men bekymringer om retfærdighed er allestedsnærværende. Fordelingen af ​​fordele og omkostninger i samfundet er et følsomt emne. Problemer såsom ubalancen mellem højtlønnede og lavtlønnede eller mellem by- og landbefolkninger er på bordet Bertelsmann Fonden rapporteret.

Undersøgelsen viser også, at kun 20 procent af de adspurgte opfatter implementeringen af ​​transformationen som retfærdig. Det er bemærkelsesværdigt, at 55 procent af befolkningen i Tyskland er bekymrede for social samhørighed. Hvorvidt disse bekymringer er synonyme med en afvisning af klimabeskyttelsesforanstaltninger, er stadig tvivlsomt, som økonomen Sara Holzmann passende bemærker.

Dimensionerne af klimaretfærdighed

Et kig på de internationale dimensioner af spørgsmålet gør det klart, at klimaretfærdighed skal ses ikke kun lokalt, men globalt. Klimaforandringerne øger de eksisterende sociale uligheder markant. Mens rige lande som Tyskland forårsager de højeste drivhusgasemissioner i det globale nord, har de fattigste lande historisk set bidraget mindst til krisen. Det er også interessant at bemærke, at de rigeste ti procent af befolkningen i Europa forårsager lige så mange emissioner som de fattigste 50 procent tilsammen Federal Agency for Civic Education udfører.

Dette fører til erkendelsen af, at klimaændringer ikke kun repræsenterer en økologisk krise, men også en social retfærdighedskrise. Adgang til ressourcer og teknologier påvirker i høj grad evnen til at tilpasse sig klimaændringer. Et uretfærdigt globalt økonomisk system bidrager til at forværre dette problem. Kravet om en "Just Transition", en retfærdig fordeling af byrden af ​​klimabeskyttelsesforanstaltninger, er mere relevant end nogensinde.

Sammenfattende kan man sige, at emnets kompleksitet bliver mere bevidst om offentligheden, og der er behov for øget diskussion af de nævnte spørgsmål. Én ting er klar: For at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader, skal vi arbejde sammen for et retfærdigt og økologisk system.